Forstoppelse

Har du forstoppelse? Forstoppelse er hård afføring, der kan være svær og smertefuld at komme af med. Sommetider kan der gå flere dage i mellem dine toiletbesøg, hvilket kan give træg afføring. I de fleste tilfælde er forstoppelse ikke noget, du skal være nervøs for, selvom det også kan komme som symptom på en sværere underliggende sygdom.

I forbindelse med dine toiletbesøg oplever du måske blødning og mavesmerter. Din mave er udspilet, og du vil stadig føle dig trængende efter at have været på toilettet.

Der er ingen af os der er ens, og dette gælder også vores tarm –og fordøjelsessystem. Vi har alle sammen forskellige toiletvaner. Nogle har let ved at fordøje maden, og går derfor hyppigt på toilettet, mens andre har sværere ved det, hvilket bevirker, at der går længere tid imellem toiletbesøg. Det er derfor subjektivt, hvornår der er en ændring af afføringsmønsteret. Går man dog kun på toilettet tre gange ugentligt, og er afføringen svær at komme af med, kan man opfatte det som forstoppelse.

Derfor får du forstoppelse forstoppelse

Der kan være mange grunde til, at du får forstoppelse, hvor de fleste af dem er ganske ufarlige. Der er dog visse komplicerede tilstande, der kan give dig svær afføring, heriblandt langvarig sukkersyge, tarmkraft, for lavt stofskifte og irriteret tyktarm.

I de fleste tilfælde kommer en tilstand af forstoppelse dog af forkerte kostvaner og livsstil. Hvis du har spist mad med meget lidt fiberindhold og ikke indtager nok væske i løbet af dagen, kan dette give hård afføring og dermed forstoppelse. Derudover kan der være visse former for medicin, der kan ændre dit afføringsmønster og give forstoppelse.

 

Lev sundt og undgå forstoppelse

Selvom det sommetider kan være hyggeligt at tage avisen med ud på toilettet, er det de færreste af os, der ønsker at afholde flere timers lange toiletbesøg. Heldigvis er der råd for at undgå forstoppelse i de fleste helt normale tilfælde.

Som udgangspunkt handler en sund fordøjelse om at leve sundt. Hvis du vil af med de hårde knuder i maven, er det derfor en god idé starte med at se på, hvad du spiser. Meget fine brød og kager er store syndere, når det kommer til forstoppelse og oppustet mave.

Det er derfor en god idé at udskifte brød og kager med meget fiberholdig mad, da dette hjælper tarmene til at danne væske i maven, og dermed også til at få en blød afføring og undgå forstoppelse. Et eksempel på mad, der er rig på fiber er klid, grøntsager og frugt. I løbet af dagen, er det vigtigt at du holder dig til at spise tre gode måltider, der består af disse ting.

Derudover kan du supplere kosten med dadler, rosiner eller blommer, da disse fødevarer sætter naturligt gang i maven. I løbet af dagen er det også vigtigt, at du drikker op til 10 glas vand, og endvidere er en meget effektiv måde at holde maven i gang på at huske fysisk udfoldelse og dyrke regelmæssig motion.

Vil du gerne af med den ubehagelige hårde mave, kan en sund livsstil altså give dig redskaberne til at undgå de lange toiletbesøg og den møjsommelige forstoppelse.